tirsdag den 13. december 2011

Udsmykning af Pike Place Marked



Følgende indlæg er tilsendt af Rebecca Molders

Inspiration til kunstprojektet i Kloster.
Når nu kunstprojektet har et internationalt islæt, så vil jeg lige komme med et indspark fra Seattle.
Jeg var for et par år siden på en studietur til Washington State, hvor jeg bl.a. besøgte det berømte Pike Place Marked i Seattle.
Tæt ved fiskemarkedet er der nogle ældre industrielle bygninger, som er genanvendt til markedsboder og handelssteder.
I mellem alle disse gamle haller, har lokale skoler, institutioner, borgere mv. lavet forskellige udsmykninger.
De kan muligvis gøres mere enkelte i sit udtryk, men jeg synes det virker godt - og tidløst.
Jeg kunne forestille mig man måske kunne lave noget i denne stil, i den ældste del af Idræts- og Kulturcenteret, i Hallen og ved gangen til omklædningsrummene.

Bonusinfo om Pike Place Marked.
Det er et meget specielt sted, der mest af alt er kendt for deres fiskemarked, hvor fiskesælgerne har specialiseret sig at kaste fisk til hinanden....
Pike Place Fish Marked co. blev for nogle år siden kåret som verdens sjoveste arbejdsplads.
Hvis det lyder underholdende så prøv bl.a. at se dette link http://www.youtube.com/watch?v=TbtsfyrEF_c&noredirect=1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar