Ikke to dage er ens ved havet. Her møder du alt fra stilhed og blankt vand til et frådende hav, som overdøver alt. Lyset skifter efter vejrsituationen, i løbet af dagen og selvfølgelig også året i gennem. Klitterne og sandstranden forandres. Det, du ser den ene dag, kan næste dag være udslettet, eller måske er der dukket noget nyt op. Her blæses besøgende igennem og på vandring langs stranden dukker mange spændende ting op.
Drivtømmer, som er formet af havet og bølgernes kræfter.
Rav, som havet har gemt i millioner af år, findes under gunstige vejrforhold. Er man ravfinder holdes hemmeligheden, omkring hvornår ravet kommer, tæt til kroppen.
Slebet glas ligger skinnede i vandkanten mellem stenene.
Desværre kan stranden også i perioder være skæmmet af affald smidt ud fra skibe, ligesom olieklatter kan være et dårligt bekendtskab for strandgæsterne, men ikke mindst for havets dyreliv.
Også her ved Houvig byggede tyskerne mange bunkers under krigen. Atlantvolden skulle være et værn mod fjenden fra vest og et af hovedpunkterne i fæstningsanlægget lå i Krylen.
Af Mogens Tarp
Der har altid været stor interesse for jagt på Holmsland.
Man har også drevet trækjagt, især på ænder, vadefugle og i nogen udstrækning på gæs ved de mange vandhuller, søer og vådområder, der fandtes, men som i dag stort set alle er blevet til land-brugsområder ved dræning og udtørring.
Jagten blev drevet fra skydetønder og jagtpramme, i dag hovedsagelig fra jagtpramme. Der har ligget mange jagthytter langs med fjordene. I dag er der kun få af dem tilbage.
På billedet herover er det mårhunden Sofus, som blev fanget med de bare næver, kastreret og senere sat ud med GPS-sender om halsen. Skulle den måske bære navnet Judas?
To gange om året i marts-april-maj og igen i september får Holmsland besøg af de kortnæbbede gæs. Gæssene kommer i tusindtal. Himlen kan være dækket af disse fugle, som altid flyver i formationer og alle kender den gækkende, gakkende lyd fra de store flokke.
Ved at flyve i V-firmation kan hele flokken flyve mindst 70 % længere, end hvis hver gås fløj alene. Bliver den forreste gås træt, indtager den en plads længere bagudi formationen, og en anden gås tager føringen. Hvis vi havde gåsens visdom, ville vi støtte hinanden på samme måde.
Om foråret er de kortnæbbede gæs på vej til Svalbard i Nordnorge for at yngle, og om efteråret på vej til Vadehavet eller måske længere ned til Tyskland/Holland/Belgien. Vi har dem som gæster, der trænger til mad. Landmændene er ikke altid glade for besøget, da det går ud over afgrøderne. For at undgå for store ødelæggelser fodres gæssene med korn.
Den kortnæbbede gås er mere end nogen gåseart vores. Hvem kender ikke til lyden af de store flokke i luften eller synet af disse smukke fugle? Selvom det er de kortnæbbede gæs, der fylder mest i det vestjyske landskab, så er der en række andre gåsearter: Grågæs, bramgæs, ganske få snegæs og canadagæs.
Vonåen forbinder de to fjorde. Fiskere, familier på søndagstur og ikke mindst Ringkøbing Roklub benytter denne vandvej. Omkring åen er masser af fugle og fra cykelbroen fanges aborrer.
Stadil Fjord er en strandsø på 17 km2 med største dybde på 2½ meter.
Røjklit Havn har 40 bådpladser. Der er fri sejlads og fiskeri på Stadil Fjord.
Lodbjerg Hede Grundejerforening har æren for, at stedet har udviklet sig til en lille perle med bådpladser, borde, bænke og næste år måske toilet og madpakkehus. Naturstyrelsen har på grunden opstillet tre specielt designede shelters, der ligner bundgarnspæle. De kan frit benyttes.
Vandet i Stadil fjord er rent. Desværre er badebroen blevet vinterens bytte i stedet ar anlagt en lille sandstrand, hvor der kan bades fra.
Skulle klitboerne i gamle dage have børnene døbt eller skulle der forrettes anden kirkelig handling, kom man sejlende over fjorden. Hvis fjorden var isbelagt kunne man benytte sig af det. Muligheden for at sejle over Sandene blev også benyttet, men adgangen til konfirmationsforberedelse var besværligt, og ofte blev børnene indlogeret hos familie og venner på Holmsland, så længe konfirmationsforberedelsen stod på.
Men også holmboerne havde brug for at skulle over på Klitten. Mange havde englodder, og så var der strandingsauktioner. Præsten, forskellige embedsmænd og lægen skulle derover i embedsmedfør.
Efterhånden opstod tanken om at bygge en dæmning. I 1844 indsendte prokurator Bagge en ansøgning om tilladelse til at opføre en dæmning fra Øster Sønderby til Holmsland Klit. På den måde ville Holmsland Sande kunne inddæmmes og bruges til landbrugsjord, og færdslen til Klitten ville lettes. I de følgende 30 år forsøgte sammen mand og senere sønnen løjnant Bagge at få bygget Bagges dæmning, men forsøget mislykkedes, og i dag ligger dæmningen i den nordvestlige del af Ringkøbing Fjord. En dæmning, som har to gennemsejlingshuller. Måske en dag kan dæmningsstykkerne forbindes med broer, eller måske kan trækfærger benyttes, så der kan cykles fra Sønderby til Klitten.
Stien, der er Danmarks ældste cykelsti, blev anlagt allerede i 1920 for at turisterne på cykel kunne komme ud til havet. For at finansiere Fjordstien blev der ansat en bommand, som havde sit lille skur mellem Ringkøbing og Søndervig. Hertil cyklede bommanden fra Ringkøbing hver dag sommeren igennem. Samme bommand bestred posten ind til 1940, hvor opkrævningen stoppede. Der fortælles, at en septembersøndag i 20erne passerede 600 cyklister bomhuset.
Om efteråret opleves sort sol ved fjorden. Stærene samles i kæmpeflokke og søger rørskoven som hvilested om natten.
Surferne tiltrækkes om sommeren af vinden og det forholdsvis lavvandede område ved Baggers Dæmning.
Fjordfiskeriet er på tilbagegang, men fritidsfiskerne sætter stadigvæk nettene i fjorden i håb om at fange lidt skrubber.
Ved udmundingen af Vonå ligger i Ringkøbing Fjord Djævleøen. Denne ø har det sidste år fået besøg af nogle eksotiske fugle. 15 skestorke har slået sig ned på øen, har bygget reder og formeret sig. Hele 27 unger er det blevet til i løbet af sommeren.
