fredag den 30. december 2011

Holmsland Idræts- og Kulturcenter









I 1982 blev Holmsland Hallen bygget til idrætsaktiviteter, og i 2005-2006 lykkedes det at få etableret Holmsland Idræts- og Kulturcenter.

Forsamlingshuset var forældet, og det nye hus blev stedets nye forsamlingshus. Festerne, foredragene, koncerterne og mange andre aktiviteter flyttede til de større og lyse lokaler. Hallen fik et cafeteria, og for klubberne var der nu lokaler til afholdelse af møde og kurser.

Foredrag, højskoledage, koncerter, udstillinger og meget andet fylder multisalen året rundt, og i selve idrætshallen udøves mange forskellige sportsgrene. Sidste tiltag er indretning af spinningslokale og tilbud om cykeltræning.

Centerlederen og hendes assistent sørger for den daglige drift, men for at holde udgifterne nede, har centeret tilknyttet en masse frivillige hjælpere, som bliver indkaldt til borddækning, gulvvask og græsslåning.

Holmsland Forsamlingshus





Holmslands første forsamlingshus blev bygget i 1886 øst for Ny Sogn Kirke. Dette hus blev i 1939 afløst af Holmslands Forsamlingshus, som lå på Klostervej. Her samledes sognets befolkning gennem de næste 67 år til foredrag, filmforevisning, fester, mindesammenkomster, dilettant og gymnastik.

Stedets forsamlingshus har som en af de eneste i landet været landskendt. Forfatteren, fortælleren og kunstneren Sigfred Aagaard tog i 1963 initiativ til at opføre Kaj Munk-skuespillene. I første omgang tog han sammen med amatører fat på at iscenesætte ”Ordet” og det blev en bragende succes. Skuespillet blev opført 20 gange i forsamlingshuset og derefter 5 gange i Vesterhavshallen i Ringkøbing med 1100 tilskuere hver gang. I 1967 gav fru Lise Munk lov til en uropførelse af ”Almanak-historie”. Og hvad skete? Scenen blev ved frivillig arbejdskraft udbygget og stykket blev opført 41 gange med fulde huse, 350 tilskuere/tilhørere pr. aften.

Samme Sigfred Aagaard stod mange år senere i 1985 bag filmen ”I morgen er det slut”, også her med amatører i rollerne. Filmen omhandler en lærervikar, som forsøger sig med seriøs dilettant på Holmsland. Han vil gerne opføre ”Ordet”, men forviklinger og mistro til den unge lærer lægger hindringer i vejen. Filmen blev spillet i biografer flere steder i landet, ikke med stor succes, men for os, som kender stedets mentalitet og humor, er det stadigvæk en perle.

fredag den 16. december 2011

Gamle og Nye Møller









De gamle møller
Gennem flere hundrede år var og er møllerne en del af billedet på Holmsland.
Det var store fremskridt, da man byggede den første mølle på Holmsland. Inden da havde man været henvist til at få sit korn malet udensogns, for en stor parts vedkommende på Voldbjerg Mølle i Hee Sogn.
Den første mølle blev bygget på Møllebjerre, det der i dag hedder Nordmarken. Hvornår møllen er bygget vides ikke, men omkring 1640 blev den ødelagt af en storm og ikke siden rejst igen.
I slutningen af 1850-erne byggedes en vejrmølle ved Kirkebygaarden eller Møllegaarden, som vel er det navn, den bedst er kendt under. Her blev der drevet møllevirksomhed og senere gødnings- og foderstofhandel i ca. 100 år, indtil foderstofforretningen blev bygget i Kloster.
Den mest kendte vejrmølle på Holmsland har uden tvivl været den i Gammel Sogn. Den blev bygget i ca. 1690 ved fjorden lige vest for Vonå – i dag Jagtvejen. Møllen lå lige vest for Jagtvej 1 og kan stadig spores i terrænet.
Gammel Sogn Mølle eksisterede i næsten 260 år, og møllen stod som et vartegn ikke blot for Holmsland, men også for Ringkøbing. Den lå synlig og malerisk i landskabet, og utallige gange er den blevet fotograferet, tegnet og malet. Da ejeren af møllen besluttede, at den skulle rives ned, da den ikke længere var rentabel, forsøgte Ringkøbing og Omegens Turistforening at rejse midler til dens bevarelse. Det lykkedes ikke, og møllen blev revet ned i 1949.

De gamle postkort af Gl. Sogn mølle er udlånt af Lene Pedersen

De nye møller

af Poul Rossander

Før i tiden blev møllerne brugt til at male korn, men udnyttelsen af vindens resurser kendes også på Holmsland i dag, hvor 5 kæmpemøller knejser på engen ved Vonå.Forgængerne for disse møller var små forsøgsmøller med en effekt på 10 kW eller mindre, udviklet af private personer. Men industrien så nogle muligheder og flere firmaer bl. a Vestas begyndte at producere og udvikle vindmøller.
Møllerne blev mere og mere effektive og i 2010 er de fleste mellem 2000 og 3000 kW.

Den første mølle på Holmsland blev rejst i december 1981 på Jagtvej i Gl. Sogn af læge K. Boye Jensen, ikke langt fra, hvor den gamle mølle stod. Snart kom flere til området og flere lokale gik sammen om en eller flere møller. Da der var flest, var der i alt 24 møller.
Vognkær Møllelaug I/S blev stiftet, og der blev rejst 7 møller i engene. Det var ”folkemøller”, d.v.s., at de var ejet af mange personer i lokalområdet med forholdsvis få andele.
Boye Jensen så flere muligheder for at udnytte det flade og åbne Holmsland, men desværre omkom han ved en tragisk helikopterulykke i 2000, og planerne lå stille gennem de næste år.
Andre har taget over, og i 2009 blev et projekt godkendt med 5 møller med en max. højde på 130 meter til top af vingespids. De gamle møller blev i 2010 pillet ned og solgt til brug andetsteds og nu står 5 kæmpemøller i landskabet. På en blæsende dag kan en mølle producere den mængde strøm en familie bruger på et helt år. Hver mølle producerer 9.500.000 kW timer om året.

onsdag den 14. december 2011

Kloster City Walk

af Bente Dalby

Store oplevelser på en lille tur gennem Kloster!

Kloster City Walk er lavet af Jonas, Ina og Thilde for et par år siden. De tre elever var på et valghold, som beskæftigede sig med billedbehandling.




tirsdag den 13. december 2011

Udsmykning af Pike Place Marked



Følgende indlæg er tilsendt af Rebecca Molders

Inspiration til kunstprojektet i Kloster.
Når nu kunstprojektet har et internationalt islæt, så vil jeg lige komme med et indspark fra Seattle.
Jeg var for et par år siden på en studietur til Washington State, hvor jeg bl.a. besøgte det berømte Pike Place Marked i Seattle.
Tæt ved fiskemarkedet er der nogle ældre industrielle bygninger, som er genanvendt til markedsboder og handelssteder.
I mellem alle disse gamle haller, har lokale skoler, institutioner, borgere mv. lavet forskellige udsmykninger.
De kan muligvis gøres mere enkelte i sit udtryk, men jeg synes det virker godt - og tidløst.
Jeg kunne forestille mig man måske kunne lave noget i denne stil, i den ældste del af Idræts- og Kulturcenteret, i Hallen og ved gangen til omklædningsrummene.

Bonusinfo om Pike Place Marked.
Det er et meget specielt sted, der mest af alt er kendt for deres fiskemarked, hvor fiskesælgerne har specialiseret sig at kaste fisk til hinanden....
Pike Place Fish Marked co. blev for nogle år siden kåret som verdens sjoveste arbejdsplads.
Hvis det lyder underholdende så prøv bl.a. at se dette link http://www.youtube.com/watch?v=TbtsfyrEF_c&noredirect=1

mandag den 12. december 2011

Portræt af min egn





Kunstværkerne er fremstillet af elever på Holmsland Skole i forbindelse med konkurrencen "Portræt af min Egn". Der er malet med vandfarver på japanpapir.

torsdag den 8. december 2011

Den nye legeplads i Kloster











Den nye legeplads i Kloster

af Susanne Larsen

Efter 16 år trængte den gamle legeplads ved Kloster skole til en renovering, og forældrene besluttede, at det ville være bedre at lave en ny ved Holmsland Idræts- og Kulturcenter.

Forskellige fonde blev søgt, lokale sponsorer trådte til, og sammen med Holmsland Sogneforening var legepladsgruppen i foråret 2011 klar til at bygge en ny.

Arbejdet startede en fin forårsdag, hvor 19 forældre sled i solen for at få etableret den nye legeplads.

Der blev gravet huller, slæbt på 100 kg. tunge træstolper og flyttet sand og jord, da de frivillige først tømte den gamle legeplads, hvor de fleste redskaber blev kasseret, og derefter gik i gang med opbygningen af den nye.

Nye flotte gynger og en stor sandkasse står nu side om side med det gamle klatretårn til stor glæde for dagplejebørn, byens børn og børn, som gæster centeret. En fin placering ved beachvolleybanen, hoppepuden og fodboldbanerne.

tirsdag den 6. december 2011

Forbindelse over Vonå gennem tiderne







Forbindelser over Vonå gennem tiderne

Af Mogens Tarp

Øen Holmsland

Som navnet antyder, er Holmsland en ø, eller var det i hvert fald engang, da Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord havde forbindelse med hinanden. Efter at Sandene vest for Holmsland er udtørret, og der er bygget vejdæmninger, er Holmsland og Klitten blevet landfaste med hinanden.

Mod øst derimod er Holmsland stadig adskilt fra ”fastlandet” ved Vonå.

Sejlads og vadesteder

Forbindelserne til og fra den omgivende verden har altid for holmboerne været afhængige af, at man skulle passere vand, og her tænkes på Vonå, der er en bred og dyb å, der ikke uden videre lader sig passere. Nærliggende er det selvfølgelig at tænke på sejlads, og det er sikkert også gennem tiderne været en meget anvendt måde at komme til og fra Holmsland på, men vadesteder har spillet en stor rolle. I nyere tid er det udelukkende broerne, der har haft en afgørende betydning for samfærdselen.

I oldtiden har vore forfædre sikkert færdedes i deres udhulede egestammer langs kysterne og over Vonå, og vi ved, at vikingerne har været sejlende hertil. Den første ”faste” forbindelse er sandsynligvis en stenlagt oldtidsvej, der er påvist over en strækning på flere hundrede meter ved Vonå og Gammelå (en gren af Vonå) i Holmbo Kær i det nordøstlige hjørne af Holmsland. Vejen har muligvis ført til et vadested over Vonå. Man har ikke en sikker datering, men det er tænkeligt, at den er bygget i jernalderen, da man andre steder i landet fra denne tidsalder kender stenlagt veje, der fører ud over sumpede arealer og ned mod vadesteder.

Forskellige former for færgeri har der nok altid været over Vonå, men efterhånden som samfærdselen mellem by og land fik større og større betydning for samfundsudviklingen, blev færgeri så betydningsfuldt, at det mange steder blev et kongeligt privilegium. Det ældste kendte færgeprivilegium blev givet i 1687 til strandridder Peder Hansen, Holmsland. Han fik tilladelse til at drive færgefart over Vonå. Når vandet var så lavt i åen, at der kunne køres over, forpligtede han sig til at holde en tilbørlig afmærket kørevej i stand i vadestedet. Færge- og vadestedet lå lidt syd for broen, der i dag fører Søndervig Landevej over Vonå. Broen blev bygget i 1860, og dermed ophørte færgefarten.

Det her omtalte vadested ved færgestedet var ikke det eneste, for samtidig har der været et køre- og vadested ude i fjorden, der et sted nævnes at gå fra Holmsland til Vennergaard i Velling, et andet fra Holmsland til skibsbroen i Ringkøbing. Kørestedet var afmærket med stager og kunne ligge tørt i østenvind. Kørslen tog 1 time.

I utilfredshed med færgemanden og hans karle anlagde holmboerne og klitboerne i 1753 i fællesskab et nyt køre- og vadested ude i fjorden, men tættere på land end det gamle og derfor kortere vej at køre.

Engbroen

Den første bro over Vonå blev bygget i 1814 af herremanden på St. Søgaard, assessor H.P. Ammitzbøl, på det sted, hvor i dag Vonå Engbro ligger. Broen blev bygget, for at herremanden kunne transportere sit korn til Voldbjerg Mølle, som han ejede, men den blev naturligvis også brugt af andre, der havde ærinde den vej på, mod behørig betaling af bropenge.

Den meste trafik mellem Holmsland og Ringkøbing gik dog sikkert stadig over færgestedet ved Vonås udmunding i Ringkøbing Fjord.

Ammitzbøls Bro, Engbroen, Store Bro eller Sorte Bro eksisterede stadig, da Danmark blev besat af tyskerne, men efter at de havde ødelagt den med tunge transporter, blev den efter krigen lukket for trafik. I 1953 blev den åbnet for gående og cyklende trafik, men efterhånden var den så skrøbelig, at det var livsfarligt at benytte den. I 1967 bortsprængte hjemmeværnet resterne af broen.

Tyskerne havde projekteret en ny bro, men nåede heldigvis ikke at blive her så længe, at de kunne gennemføre projektet.

Til gengæld må man sige, at et projekt til en ny bro, som Hee og Holmsland Sogneråd i 50-erne drøftede, desværre ikke blev til noget, da Holmsland Sogneråd sprang fra.

Men Holmsland og Hee er nu igen landfast, efter at Hee og Holmsland Sogneforening i 2006 tog initiativ til at få bygget Spangen, eller som den også kaldes Vonå Engbro. En cykel- og gangbro til stor glæde for de lette trafikanter.

Holmsland Bro

Efter at have betjent sig med færgefart, indsendte sognerådet i 1845 et andragende om, at der blev bygget en bro tæt på ved indgangen til Ringkøbing. Ting tager tid – også den gang, men i 1860 kom broen altså, og dermed ophørte som færgefarten.

Allerede i 1864 var broen ved at blive ødelagt. Østrigske soldater havde besat Ringkøbing, og på et tidspunkt troede de sig angrebet ar danske dragoner vestfra, hvorfor de satte ild til broen. Ilden blev dog slukket igen og broen repareret. Da man i 1926 fornyede broen, fandt man spor efter branden i 1864.

I 1972 blev broen udvidet og fik sin nuværende skikkelse.

Den fjerde bro over Vonå – denne gang i forbindelse med omfartsvejen, som skal gøre det lettere at komme til og fra Holmsland uden om Ringkøbing, blev bygget i 2007.

Denne beretning om broerne sluttes med en lille anekdote: Færgemanden hørte en mørk aften noget rumstere uden for huset. Han råbte: ”Hvem er æ minnesk?” – ”A er ingen minnesk, a er en hwolmbo!” lød svaret.

søndag den 4. december 2011

Vesterhavet viser tænder - december 2011






Havet og klitterne









Ikke to dage er ens ved havet. Her møder du alt fra stilhed og blankt vand til et frådende hav, som overdøver alt. Lyset skifter efter vejrsituationen, i løbet af dagen og selvfølgelig også året i gennem. Klitterne og sandstranden forandres. Det, du ser den ene dag, kan næste dag være udslettet, eller måske er der dukket noget nyt op. Her blæses besøgende igennem og på vandring langs stranden dukker mange spændende ting op.

Drivtømmer, som er formet af havet og bølgernes kræfter.

Rav, som havet har gemt i millioner af år, findes under gunstige vejrforhold. Er man ravfinder holdes hemmeligheden, omkring hvornår ravet kommer, tæt til kroppen.

Slebet glas ligger skinnede i vandkanten mellem stenene.

Desværre kan stranden også i perioder være skæmmet af affald smidt ud fra skibe, ligesom olieklatter kan være et dårligt bekendtskab for strandgæsterne, men ikke mindst for havets dyreliv.

Også her ved Houvig byggede tyskerne mange bunkers under krigen. Atlantvolden skulle være et værn mod fjenden fra vest og et af hovedpunkterne i fæstningsanlægget lå i Krylen.

Mellem 1000 og 2000 tyske soldater havde her i årene fra 1940 til 1945 deres færden i området ved Vesterhavet, men mange var indlogeret på gårde, i forsamlingshuset og i skolerne. Bunkersene ligger der endnu. De skulle fjernes, synes nogen, andre dykker ned i fortiden og interesserer sig for historien bag disse bygningsværker.