Historie og geografi

Geografi

Holmsland er en moræneø fra næstsidste istid. Den er flad og hæver sig ingen steder mere end 10 meter over havet. På grund af de mange lavninger har den sikkert oprindelig bestået af flere øer. Tidligere var lavningerne udfyldt af flere søer som Bandsby sø, Made sø, Røjklit sø og Hune sø. De er nu alle drænet bort.

Langs Holmslands ”kyst” ligger mange steder strandvolde, som angiver, at tidligere stod vandet højere i fjordene.

I det nordøstlige hjørne af Holmsland, hvor flyvesandet samlede sig, opstod Lodbjerg Hede, der i dag er delvist beplantet og bebygget med sommerhuse.

Historie

De første mennesker, som kom til Holmsland var maglemosefolket fra ældre stenalder. De har ikke efterladt sig tydelige spor i området. Først i den yngre stenalder begynder de første bønder at slå sig ned på Holmslands frugtbare jord. På museet i Ringkøbing opbevares en del økser, som er fundet spredt over hele området. Fra den ældre og yngre bronzealder er der kun registreret få fund på Holmsland. En flintsegl i Gammel Sogn, ved Ny Sogn kirke en stenkiste med nogle få skeletrester, en bøjlenål, to bronzeknapper og en 65 cm lang sværdklinge fra ældre bronzealder. I Sønderby er fra yngre bronzealder fundet en spiraloprullet fingerring i bronze. Natonalmuseet har registreret 9 gravhøje i Gl. Sogn og 5 i Ny Sogn, men af dem, er kun den fredede Tueshøj tilbage.

I jernalderen kom der for alvor liv på øen. På Holmsland har der været en boplads ved Nørre Røjklit. Den er udgravet, og her er tydelige spor, som viser, at jorden blev dyrket. Der er i lerkar, fundet spor af byg, hvede, spergel, pileurt og gåsefod. Frø, som kendes fra Tollund- og Gravballemanden. Fund af sænkesten til fiskenet afslører, at beboerne her har været ivrige fjordfiskere.

En guldbrakteaten, en guldamulet fra ældre jernalder og en stenbelagt vej er fund fra jernalderen.

Fra yngre jernalder er der ikke mange fund. Kun et lille velbevaret lerkar er kommet til syne ved afvandingen af en mose.

Holmsland var et perfekt opholdssted for vikingerne. Vejen til de små øer var vandvejen. Jorden kunne dyrkes, og på fjorden kunne fanges fisk. Vikingerne kom hertil, handlede og bosatte sig.

Holmsland Sogneforenings Logo

Holmsland Sogneforenings logo, som er tegnet af Gunvor Plougsgaard, har derfor billedet af et vikingeskib, et flettet ornament, som tegn på samarbejde, to dragehoveder, repræsenterende de to kirkesogne og hvedeaksene, som viser, at Holmsland er et landbrugsland.

Holmsland omkring 1650

Holmslandkortet er fra omkring år 1650 og originalen er ophængt i Herning Kongrescenter

Som det ses, var Holmsland en ø, hvilket navnet jo også antyder. På kortet står der ”Holmen landt”. Holmsland var omgivet af vand på alle sider, mod øst Vonå, mod nord og syd henholdsvis Stadil og Ringkøbing Fjord og mod vest var Holmsland tidligere adskilt fra Klitten af et strømløb, Holmsland Sande, der forbandt de ovennævnte fjorde. Over disse sande førte et vadested, som benyttedes, når man skulle fra Klitten til Holmsland. Der var ikke særligt dybt, og under normale forhold kunne man passere med hestevogn eller i båd. Ja undertiden var der tørlagt.

Ud over de to sognenavne, Nysogn og Gammelsogn og Synderviig er nævnt to gårdnavne, nemlig herregården Søgaard, og Proustgaard, som på den tid må have været en betydelig gård på Holmsland. Som tiden gik, blev Holmsland landfast med Klitten og fra 1600-tallet har der været regulær færgefart på Vonå. Først i 1860 blev den første egentlige bro etableret.