Arkitekten Martin Nyrop, der voksede op i Holmsland Præstegaard
Stenen på Æ Pold står til et minde om Martin Nyrop, som tegnede Københavns Rådhus. Et rådhus, der ikke findes magen til i hele verden. Det består, næsten som det blev skabt, hvilket taler for kvalitet.
I anledning af Dronning Margrethes 40-års regeringsjubilæum besøgte hun Københavns Rådhus.
Det var med stolthed, vi hørte drengen fra Holmsland, den senere så berømte arkitekt Martin Nyrop blive nævnt.
Følgende artikel er skrevet af Mogens Tarp i Sognebladet november 2003Martin Nyropsvej og den store mindesten på Polden får os til at dykke ned i en
spændende livshistorie. Martin Nyrop blev født d. 11 nov. 1849 som søn af
sognepræsten for Ny Sogns , Gl. Sogns og Klittens menigheder.
Martin Nyrop var den næstyngste af en børneflok på 10 og han havde sine barneår i Den gamle Præstegård, som brændte i 1903 og derefter i den ny præstegård der blev bygget ved landevejen, hvor den fungerede i knap 100 år. Da Martin Nyrop var 10 år blev kan sendt på Sorø Akademi, men blev taget ud efter 6 år p.gr.a ”Dovenskab og et uregelmæssig Levned med Spil, Tobak og stærke Drikke”. En noget fremmelig dreng. Han var kun 16 år. Ved afskeden sagde en af hans lærere dog: ”Martin er en god dreng.”
På skolen havde han interesseret sig meget for tegning og fået lidt ekstra
undervisning hos en tegnelærer, så hans far bestemte nu, at han skulle være arkitekt.
Første kom han i tømrerlære og blev en særdeles dygtig håndværker, derefter blev han optaget på Kunstakademiet, videre på arkitektskolen, hvorfra han fik
afgangseksamen i 1876.
Udmærkelser og diplomer fulgte og ved hjælp af stipendier kunne Martin Nyrop begive sig ud i verden for at studere bygningskunst. Matin Nyrop blev en anerkendt arkitekt, der blev et forbillede for både sin samtid og for eftertiden.
Her citeres fra Dansk Biografisk Leksikon: ” Nyrop fandt hurtig sin egen stil. Han
fortsatte datidens hjemlige retning, men på en mere frisindet måde. Han afstod
som den første på den tid fra at give sine bygninger præg af en enkelt bestemt
stilart. Sine motiver tog han ikke blot fra fortidens bygningskunst, men også
fra samtidens. Hans materialebehandling var friskere og grovere, mere stoflig
end tidligere. Med forkærlighed arbejdede han med træ. Om hans natursans vidner
dette, at han tilføjede plante- og dyreornamenter, samt hans evne til placering
i terrænet. Nyrop søgte ved sine bygningers form, materiale og enkeltheder
altid at fortælle noget om deres brug og indhold, og i dette fortællende havde
han sin styrke mere end i streng formsans ig rumlig helhedsvirkning. Han havde
nogen tilbøjelighed til at fortabe sig i enkeltheder, navnlig ved sine første
større bygninger, hvilket gav ham tilnavnet ”Snedkeren”. Efterhånden nåede han
dog mere helhed i overensstemmelse med hans tids arkitektur.
En frodig fantasi og en stor lethed i at tegne hjalp ham til selv at sætte
stemplet på de fleste af de utallige enkeltheder i hans bygninger. Han tænkte
altid meget på brugshensyn og udviklede sig efterhånden til en praktiker med
fremragende evner til planløsning. Grundlaget for arkitektur så han først og
fremmest i håndværk, d.v.s. konstruktion og materiale, dernæst tradition. ” Hos
håndværket henter vi udgangspunktet, når vi skal sætte skik på ting”.
Selv om hans kunst blev en efterdigtning, var den – på grund af dette forhold til
håndværket som det primære og som følge af hans kunstneriske kraft – forbundet
med et element af nyskabelse. Nyrops mål var at bygge videre på traditionens
grund, ” ikke at løse en nutidsopgave ved kopiering i en hundred år gammel,
henfaren stil”.”
Martin Nyrop tegnede en lang række bygninger og udsmykningsarbejder, men den mest kendte er Københavns Rådhus.
Martin Nyrop døde den 18. maj 1921 og ligger begravet på Gentofte kirkegård.
spændende livshistorie. Martin Nyrop blev født d. 11 nov. 1849 som søn af
sognepræsten for Ny Sogns , Gl. Sogns og Klittens menigheder.
Martin Nyrop var den næstyngste af en børneflok på 10 og han havde sine barneår i Den gamle Præstegård, som brændte i 1903 og derefter i den ny præstegård der blev bygget ved landevejen, hvor den fungerede i knap 100 år. Da Martin Nyrop var 10 år blev kan sendt på Sorø Akademi, men blev taget ud efter 6 år p.gr.a ”Dovenskab og et uregelmæssig Levned med Spil, Tobak og stærke Drikke”. En noget fremmelig dreng. Han var kun 16 år. Ved afskeden sagde en af hans lærere dog: ”Martin er en god dreng.”
På skolen havde han interesseret sig meget for tegning og fået lidt ekstra
undervisning hos en tegnelærer, så hans far bestemte nu, at han skulle være arkitekt.
Første kom han i tømrerlære og blev en særdeles dygtig håndværker, derefter blev han optaget på Kunstakademiet, videre på arkitektskolen, hvorfra han fik
afgangseksamen i 1876.
Udmærkelser og diplomer fulgte og ved hjælp af stipendier kunne Martin Nyrop begive sig ud i verden for at studere bygningskunst. Matin Nyrop blev en anerkendt arkitekt, der blev et forbillede for både sin samtid og for eftertiden.
Her citeres fra Dansk Biografisk Leksikon: ” Nyrop fandt hurtig sin egen stil. Han
fortsatte datidens hjemlige retning, men på en mere frisindet måde. Han afstod
som den første på den tid fra at give sine bygninger præg af en enkelt bestemt
stilart. Sine motiver tog han ikke blot fra fortidens bygningskunst, men også
fra samtidens. Hans materialebehandling var friskere og grovere, mere stoflig
end tidligere. Med forkærlighed arbejdede han med træ. Om hans natursans vidner
dette, at han tilføjede plante- og dyreornamenter, samt hans evne til placering
i terrænet. Nyrop søgte ved sine bygningers form, materiale og enkeltheder
altid at fortælle noget om deres brug og indhold, og i dette fortællende havde
han sin styrke mere end i streng formsans ig rumlig helhedsvirkning. Han havde
nogen tilbøjelighed til at fortabe sig i enkeltheder, navnlig ved sine første
større bygninger, hvilket gav ham tilnavnet ”Snedkeren”. Efterhånden nåede han
dog mere helhed i overensstemmelse med hans tids arkitektur.
En frodig fantasi og en stor lethed i at tegne hjalp ham til selv at sætte
stemplet på de fleste af de utallige enkeltheder i hans bygninger. Han tænkte
altid meget på brugshensyn og udviklede sig efterhånden til en praktiker med
fremragende evner til planløsning. Grundlaget for arkitektur så han først og
fremmest i håndværk, d.v.s. konstruktion og materiale, dernæst tradition. ” Hos
håndværket henter vi udgangspunktet, når vi skal sætte skik på ting”.
Selv om hans kunst blev en efterdigtning, var den – på grund af dette forhold til
håndværket som det primære og som følge af hans kunstneriske kraft – forbundet
med et element af nyskabelse. Nyrops mål var at bygge videre på traditionens
grund, ” ikke at løse en nutidsopgave ved kopiering i en hundred år gammel,
henfaren stil”.”
Martin Nyrop tegnede en lang række bygninger og udsmykningsarbejder, men den mest kendte er Københavns Rådhus.
Martin Nyrop døde den 18. maj 1921 og ligger begravet på Gentofte kirkegård.
Filmen "Et Raadhus til Alvor og Fest" er lavet af Nils Vest i 2010
Ingen kommentarer:
Send en kommentar