onsdag den 12. september 2012

Fernisering


Kunsten i bevægelse er et projekt, der skal bringe kunsten ud i landsbyerne. Målet har ikke bare væet at producere et kunstværk, understregede kunstnerisk koordinator, Steen Rasmussen.
"I stedet for at tale landsbyerne ned, vil vi vise, at de har en stor rummelighed, og at de er en del af verden. Når vores japanske kunstner, Sano, rejser hjem, er Kloster blevet en del af hans verden - og omvendt. Verden udefra spejler sig i Kloster, og Kloster spejler sig i verden," fastslog han.
"Du får, hvad du giver," var Steens videre ord ved ferniseringen i Holmsland Idræts- og Kulturcenter. Med de ord rettede han en tak til Kloster/Holmsland for det store engagement, man havde vist i forbindelse med Kunsten i Bevægelse. Mange havde været med til at løfte opgaverne, og mange havde været med til at synliggøre at beboerne i fællesskab vil noget med fremtiden. Kloster er sat på landkortet, ja selv på verdenskortet.




Ole takkede kunstnerne og lokalbefolkningen
for den store engagement og opbakning til projektet


Kristian Ahle kom med rosende ord fra Ringkøbing-Skjern kommune


Projektleder Birgit Vinge, Remisen Brande ønskede Kloster til lykke med et veloverstået projekt.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar