tirsdag den 29. november 2011

Jagt


Af Mogens Tarp

Der har altid været stor interesse for jagt på Holmsland.

Den landbaserede jagt har førhen især drejet sig om jagt på hare, agerhøne og ræv, men med den intensivitet, landbruget drives med, er bestandene af harer og agerhøns efterhånden så reducerede, at der i realiteten ikke længere drives jagt på disse dyr. Ræven er fortsat stadig et eftertragtet jagt-bytte, selv om også bestanden her er noget reduceret.

Til gengæld er der opstået en bestand af rådyr. Hvor der førhen stort ikke var rådyr på Holmsland, er der i dag en pæn bestand, bl. a. takket være de mange flerrækkede læhegn, der er etableret i de sidste årtier. Fasaner er der også blevet en lille bestand af, hovedsagelig på grund af udsætninger. Også jagt på skovdue spiller en vis rolle.

Man har også drevet trækjagt, især på ænder, vadefugle og i nogen udstrækning på gæs ved de mange vandhuller, søer og vådområder, der fandtes, men som i dag stort set alle er blevet til land-brugsområder ved dræning og udtørring.

Med sin beliggenhed mellem de to fjorde, Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord, som begge er en del af søterritoriet, hvor jagten er fri, så alle kan deltage, har der altid været stor interesse for trækjagt i fjordene, igen efter især ænder, vadefugle, så længe de måtte jages, og gæs.

Jagten blev drevet fra skydetønder og jagtpramme, i dag hovedsagelig fra jagtpramme. Der har ligget mange jagthytter langs med fjordene. I dag er der kun få af dem tilbage.

På billedet herover er det mårhunden Sofus, som blev fanget med de bare næver, kastreret og senere sat ud med GPS-sender om halsen. Skulle den måske bære navnet Judas?


Gæssene




To gange om året i marts-april-maj og igen i september får Holmsland besøg af de kortnæbbede gæs. Gæssene kommer i tusindtal. Himlen kan være dækket af disse fugle, som altid flyver i formationer og alle kender den gækkende, gakkende lyd fra de store flokke.

Ved at flyve i V-firmation kan hele flokken flyve mindst 70 % længere, end hvis hver gås fløj alene. Bliver den forreste gås træt, indtager den en plads længere bagudi formationen, og en anden gås tager føringen. Hvis vi havde gåsens visdom, ville vi støtte hinanden på samme måde.

Om foråret er de kortnæbbede gæs på vej til Svalbard i Nordnorge for at yngle, og om efteråret på vej til Vadehavet eller måske længere ned til Tyskland/Holland/Belgien. Vi har dem som gæster, der trænger til mad. Landmændene er ikke altid glade for besøget, da det går ud over afgrøderne. For at undgå for store ødelæggelser fodres gæssene med korn.

Den kortnæbbede gås er mere end nogen gåseart vores. Hvem kender ikke til lyden af de store flokke i luften eller synet af disse smukke fugle? Selvom det er de kortnæbbede gæs, der fylder mest i det vestjyske landskab, så er der en række andre gåsearter: Grågæs, bramgæs, ganske få snegæs og canadagæs.

Vonå





Vonåen forbinder de to fjorde. Fiskere, familier på søndagstur og ikke mindst Ringkøbing Roklub benytter denne vandvej. Omkring åen er masser af fugle og fra cykelbroen fanges aborrer.


Stadil Fjord








Stadil Fjord

Stadil Fjord er en strandsø på 17 km2 med største dybde på 2½ meter.

Røjklit Havn har 40 bådpladser. Der er fri sejlads og fiskeri på Stadil Fjord.

Lodbjerg Hede Grundejerforening har æren for, at stedet har udviklet sig til en lille perle med bådpladser, borde, bænke og næste år måske toilet og madpakkehus. Naturstyrelsen har på grunden opstillet tre specielt designede shelters, der ligner bundgarnspæle. De kan frit benyttes.

Vandet i Stadil fjord er rent. Desværre er badebroen blevet vinterens bytte i stedet ar anlagt en lille sandstrand, hvor der kan bades fra.

Jagthytter og små fiskehuse ved Stadil Fjord er gået i arv fra generation til generation. I disse små fritidshuse er meget blevet drøftet, og trævæggene har lagt ører til jægernes og fiskernes spændende historier. I august 2011 er udsat 4000 ål i Stadil Fjord og 4000 ål i Ringkøbing Fjord

Bagges Dæmning i Ringkøbing Fjord


Skulle klitboerne i gamle dage have børnene døbt eller skulle der forrettes anden kirkelig handling, kom man sejlende over fjorden. Hvis fjorden var isbelagt kunne man benytte sig af det. Muligheden for at sejle over Sandene blev også benyttet, men adgangen til konfirmationsforberedelse var besværligt, og ofte blev børnene indlogeret hos familie og venner på Holmsland, så længe konfirmationsforberedelsen stod på.

Men også holmboerne havde brug for at skulle over på Klitten. Mange havde englodder, og så var der strandingsauktioner. Præsten, forskellige embedsmænd og lægen skulle derover i embedsmedfør.

Efterhånden opstod tanken om at bygge en dæmning. I 1844 indsendte prokurator Bagge en ansøgning om tilladelse til at opføre en dæmning fra Øster Sønderby til Holmsland Klit. På den måde ville Holmsland Sande kunne inddæmmes og bruges til landbrugsjord, og færdslen til Klitten ville lettes. I de følgende 30 år forsøgte sammen mand og senere sønnen løjnant Bagge at få bygget Bagges dæmning, men forsøget mislykkedes, og i dag ligger dæmningen i den nordvestlige del af Ringkøbing Fjord. En dæmning, som har to gennemsejlingshuller. Måske en dag kan dæmningsstykkerne forbindes med broer, eller måske kan trækfærger benyttes, så der kan cykles fra Sønderby til Klitten.

fredag den 25. november 2011

Ringkøbing Fjord





Ringkøbing Fjord - Fjordstien

Fjordstien langs Ringkøbing Fjord forbinder Søndervig med Ringkøbing. Her på denne 12 km lange sti opleves naturen på smukkeste måde. Skov, udsyn til klitterne, fuglene, køerne på græs, lyset over fjorden, stilheden er til stor glæde for cyklister og gående.

Stien, der er Danmarks ældste cykelsti, blev anlagt allerede i 1920 for at turisterne på cykel kunne komme ud til havet. For at finansiere Fjordstien blev der ansat en bommand, som havde sit lille skur mellem Ringkøbing og Søndervig. Hertil cyklede bommanden fra Ringkøbing hver dag sommeren igennem. Samme bommand bestred posten ind til 1940, hvor opkrævningen stoppede. Der fortælles, at en septembersøndag i 20erne passerede 600 cyklister bomhuset.

Om efteråret opleves sort sol ved fjorden. Stærene samles i kæmpeflokke og søger rørskoven som hvilested om natten.

Surferne tiltrækkes om sommeren af vinden og det forholdsvis lavvandede område ved Baggers Dæmning.

Fjordfiskeriet er på tilbagegang, men fritidsfiskerne sætter stadigvæk nettene i fjorden i håb om at fange lidt skrubber.

Ved udmundingen af Vonå ligger i Ringkøbing Fjord Djævleøen. Denne ø har det sidste år fået besøg af nogle eksotiske fugle. 15 skestorke har slået sig ned på øen, har bygget reder og formeret sig. Hele 27 unger er det blevet til i løbet af sommeren.

Har vi isvinter, bliver skøjterne, isbådene og skiene fundet frem. At bevæge sig over den bundfrosne fjord i solskin med snedrys på isen er oplevelsen, som aldrig glemmes. I vintertiden kan Fjordstien være spærret af isskosser, is, som er presset op fra fjorden. Disse 10 meter høje ismasser har skabt et sceneri, som næsten hensætter tilskuerne til Antarktisk

De 6 cylindere - traktormusik

Holmsland Gymnastik- og Ungdomsforening









HGU
Holmsland Gymnastik- og Ungdomsforening er en idrætsforening, hvor man gennem glæde, god omgangstone og respekt for hinanden, skaber idrætslige og kulturelle oplevelser samt sociale relationer.
HGU har mange engagerede trænere, som gør et kæmpearbejde på frivillig basis. Ikke bare fysikken bliver tilgodeset også den sociale side af tilværelsen bliver vægtet og udviklet.
HGU har ligeledes forstået at involvere forældrene og deres engagement smitter af på arbejdet og trivslen i klubben.
HGU har 620 medlemmer og byder på fodbold, håndbold, volleyball, gymnastik, badminton, gangmotion og løbeskole.
Pensionisterne mødes til tirsdagstræf, hvor man laver gymnastik, danser, synger og hygger sig med rundstykker og kaffe.
Kloster har egen kroketbane og 2 gange om ugen sætter 20-25 spillere hinanden stævne med kroketkøllerne. De ivrigste deltager desuden i en turnering.
Fjorden er lige uden for døren, og i efteråret 2011 er der taget initiativ til at starte kano- og kajaksejlads også under HGU.

Indre Missions Samfund


Indre Missions Samfund har til huse i Kloster Missionshus. Her afholdes møder, bibelkurser, bedeuge og advents- og julefest. Desuden arrangerer IM bibelkreds i hjemmene.

Holmsland Sogneforening




Holmsland Sogneforening

Holmsland Sogneforening er stiftet i 1997. Den har til opgave, at fastholde og udvikle Holmsland, som et godt sted at bo, leve og arbejde. Ligeledes arbejdes på, at få folk til at flytte til området. Sogneforeningen støtter foreningslivet og kulturelle aktiviteter i området og kan være talerør i forhold til myndighederne.Afholdelse af temamøde vedr. den fremtidige udvikling i Kloster ligger under Sogneforeningens arbejdsområde.

Af forskellige aktiviteter Holmsland Sogneforening har beskæftiget sig med kan nævnes: Etablering af Spangen ( cykelbroen over Vonå), oprettelsen af legeplads ved hallen, anlæggelse af Sogneparken, anskaffelse og udlejning af flagallè. Hæftet "Holmsland - bosætningssted mellem hav og fjorde" er ligeledes Sogneforeningens fortjeneste.

4 gange om året udgives Sognebladet. Sognebladet sørger for oplysninger om foreningsarrangementer, skole- og kirkestof, nye tiltag/butikker i området og ofte dykkes ned i en svunden tid, og Kloster og Holmslands historie findes frem.

Din Egen Forening

Din Egen Forening

For 20 år tilbage havde Holmsland to husmoderforeninger. Disse to foreninger blev slået sammen til Din Egen Forening. Din egen Forening arrangerer kurser, udflugter og foredrag. I bestyrelsen sidder udelukkende kvinder, men mændene må gerne være medlemmer og deltage i de forskellige kurser og arrangementer.

Historie og geografi





Geografi

Holmsland er en moræneø fra næstsidste istid. Den er flad og hæver sig ingen steder mere end 10 meter over havet. På grund af de mange lavninger har den sikkert oprindelig bestået af flere øer. Tidligere var lavningerne udfyldt af flere søer som Bandsby sø, Made sø, Røjklit sø og Hune sø. De er nu alle drænet bort.

Langs Holmslands ”kyst” ligger mange steder strandvolde, som angiver, at tidligere stod vandet højere i fjordene.

I det nordøstlige hjørne af Holmsland, hvor flyvesandet samlede sig, opstod Lodbjerg Hede, der i dag er delvist beplantet og bebygget med sommerhuse.

Historie

De første mennesker, som kom til Holmsland var maglemosefolket fra ældre stenalder. De har ikke efterladt sig tydelige spor i området. Først i den yngre stenalder begynder de første bønder at slå sig ned på Holmslands frugtbare jord. På museet i Ringkøbing opbevares en del økser, som er fundet spredt over hele området. Fra den ældre og yngre bronzealder er der kun registreret få fund på Holmsland. En flintsegl i Gammel Sogn, ved Ny Sogn kirke en stenkiste med nogle få skeletrester, en bøjlenål, to bronzeknapper og en 65 cm lang sværdklinge fra ældre bronzealder. I Sønderby er fra yngre bronzealder fundet en spiraloprullet fingerring i bronze. Natonalmuseet har registreret 9 gravhøje i Gl. Sogn og 5 i Ny Sogn, men af dem, er kun den fredede Tueshøj tilbage.

I jernalderen kom der for alvor liv på øen. På Holmsland har der været en boplads ved Nørre Røjklit. Den er udgravet, og her er tydelige spor, som viser, at jorden blev dyrket. Der er i lerkar, fundet spor af byg, hvede, spergel, pileurt og gåsefod. Frø, som kendes fra Tollund- og Gravballemanden. Fund af sænkesten til fiskenet afslører, at beboerne her har været ivrige fjordfiskere.

En guldbrakteaten, en guldamulet fra ældre jernalder og en stenbelagt vej er fund fra jernalderen.

Fra yngre jernalder er der ikke mange fund. Kun et lille velbevaret lerkar er kommet til syne ved afvandingen af en mose.

Holmsland var et perfekt opholdssted for vikingerne. Vejen til de små øer var vandvejen. Jorden kunne dyrkes, og på fjorden kunne fanges fisk. Vikingerne kom hertil, handlede og bosatte sig.

Holmsland Sogneforenings Logo

Holmsland Sogneforenings logo, som er tegnet af Gunvor Plougsgaard, har derfor billedet af et vikingeskib, et flettet ornament, som tegn på samarbejde, to dragehoveder, repræsenterende de to kirkesogne og hvedeaksene, som viser, at Holmsland er et landbrugsland.


Holmsland omkring 1650

Holmslandkortet er fra omkring år 1650 og originalen er ophængt i Herning Kongrescenter

Som det ses, var Holmsland en ø, hvilket navnet jo også antyder. På kortet står der ”Holmen landt”. Holmsland var omgivet af vand på alle sider, mod øst Vonå, mod nord og syd henholdsvis Stadil og Ringkøbing Fjord og mod vest var Holmsland tidligere adskilt fra Klitten af et strømløb, Holmsland Sande, der forbandt de ovennævnte fjorde. Over disse sande førte et vadested, som benyttedes, når man skulle fra Klitten til Holmsland. Der var ikke særligt dybt, og under normale forhold kunne man passere med hestevogn eller i båd. Ja undertiden var der tørlagt.

Ud over de to sognenavne, Nysogn og Gammelsogn og Synderviig er nævnt to gårdnavne, nemlig herregården Søgaard, og Proustgaard, som på den tid må have været en betydelig gård på Holmsland. Som tiden gik, blev Holmsland landfast med Klitten og fra 1600-tallet har der været regulær færgefart på Vonå. Først i 1860 blev den første egentlige bro etableret.


Holmbohjemmet





Bor man på Holmsland er man en holmbo, og derfor er det oplagt, at stedets plejehjem blev døbt Holmbohjemmet.
Hjemmet er indrettet med 20 lejligheder fordelt på 2 afdelinger. De enkelte lejligheder rummer køkken, stue, soveværelse og badeværelse, og man bestræber sig på, at den enkelte beboer skal bevare en selvbestemmelse og have et privatliv. Støtten og hjælpen er samtidig tæt på.
Holmbohjemmet har til knyttet en vennekreds, som sørger for avislæsning og forskellige arrangementer

Vi sætter Kloster på verdenskortet!!
Kloster er i den heldige situation, at være blevet udvalgt til at deltage i et kunstprojekt den første uge i september 2012.
4 professionelle kunstnere (2 danske og 2 internationale) og 6 kunststuderende vil en uge sammen med os skabe kvalitativ kunst.
"Det internationale i det lokale og det lokale i det internationale" er arbejdstitlen for projektet.
Gæsterne, som skal bo hos os, kommer som de professionelle, men kunstværkerne skal skabes i samarbejde med os, sammen med lokalbefolkningen.
I Kloster er nedsat en Landsbygruppe, som sammen med alle på stedet skal være medvirkende til, at Kloster kommer på verdenskortet. Vi skal fortælle og dykke ned i Kloster og Holmslands gode historier, fortælle om dagligdagen, fortælle om foreningslivet, befolkningssammensætningen, og hvad er Klosters særlige kendetegn.
Disse fortællinger kommer på denne hjemmeside, og hjemmesiden skal gerne være vores "vindue" udadtil.
Den kunstneriske leder af projektet, Steen Rasmussen er billedkunstner, uddannet på Det jyske Kustakademi i 1987. Han vil gennem hele forløbet have det kunstneriske ansvar, og allerede nu har vi et indtryk af et stort engagement og dygtighed.
Kunsten skulle gerne involvere og ramme børn, unge og voksne, og mødet mellem professionelle kunstnere og lokalbefolkningen vil uden tvivl åbne døre og give både gæster og os indsigt i en fremmed og ny verden.
Landsbygruppen, som består af David Saks, Berit Pedersen, Lizzi Bøggild, Bernhard Bøggild, Karina Susgaard, Lene Pedersen, Dorthe Krogsgaard, Ole Lange og Bodil Schmidt arbejder med projektet. Skole og børnehaven er også allerede her i slutningen af 2011 medspillere.
I løbet af første halvår i 2012 inddrages alle interesserede både med ideer og praktiske gøremål.
Lad os sammen skabe en kunstnerisk festuge i september 2012.
Yderlige oplysninger om projektet kan ses på www.kunsten-i-bevaegelse.dk og www.kulturaftalen.dk

onsdag den 23. november 2011

Holmsland Skole






Holmsland Skole, som gennem de senere år er blevet renoveret, har 120 elever fra 0.-6. klasse.
Flotte lyse klasselokaler, faglokaler til natur og teknik, billedekunst og sløjd sætter sit præg på skoledagen. På IT-området er man særdeles godt med. Skolen har eget mediatek med ikke færre end 50 enheder med internetadgang.
Skolengården har legeplads, multibane og fodboldbaner, som lægger op til en masse fysisk aktivitet.
Hvor ander jamrer over nedslidte skoler, glæder vi os over en på alle måder velholdt skole.
Undervisningen foregår i tæt samarbejde med en meget engageret forældrekreds.
Efter 6. klasse fortsættes skolegangen på den nye Ringkøbing Skole.
SFO
Når skoledagen er forbi, går eleverne direkte ind i SFO, som er en tilbygning til selve skolen. Idræt spiller også her en vigtig rolle og stedet har p.gr.a bestræbelsen for megen fysisk aktivitet fået stemplet som Idræts-SFO. SFOen modtager børn fra 0-3.klasse

Kloster Børnehave

Kunsten blomstrer videre i Kloster børnehave.

Inden projektugen september 2012 besøgte børnehaven flere lokale kunstnere og udstillinger. Samtalerne har i perioden haft udgangspunkt i gamle malerier og sidst, men ikke mindst har børnene udfoldet sig sammen med Tove Lauritsen fra Tryllestaven i Tarm.

Glade billeder med fisk, giraffer og løver hænger nu på væggene i børnehaven.




















Midt i Kloster ligger Kloster Børnehave. Her er pasningsgaranti, ligesom der er i dagplejen.
Børnehaven i Kloster er bygget i 1972 med plads til 20 børn. I 1993 blev den udbygget og har nu plads til 50 børn.
Da børnehaven ligger tæt på naturen foregår mange aktiviteter i skov, på stranden og ved fjorden. I et tæt samarbejde med forældrene drives en børnehave, som giver børnene trygge rammer.