En dejlig, stormende 1.adventssøndag i Kloster

En dejlig, stormende 1.adventssøndag i Kloster

Trods regn og blæst havde 30 børn og voksne om formiddagen klædt sig godt på og deltog i de tilrettelagte løb på forskellige distancer.

Om eftermiddagen fortsatte adventsarrangementet indendørs med aktiviteter i Holmsland Idræts- og Kulturcenter. Trænere fra HGU sørgede for, at børnene fik sig rørt i hallen. I ”Hulen” blev fortalt uhyggelige historier af Svend Erik Rebold, og køkkenet duftede af nybagte pebernødder. Rundt om bordtennisbordet blev der arbejdet med saks og papir for at fremstille pynt til centerets smukke juletræ, og fra boderne blev solgt neg, frugt og julebag. Om det var uvejrets skyld vides ikke, men rigtig mange fandt vej til hallens cafeteria, hvor der blev hygget med gløgg og æbleskiver.

Med sognepræst Ole Lange i spidsen gik børn og voksne fra centeret og til kirken, hvor Holmsland Børnekor og Holmsland Kammerkor gav alle en smuk oplevelse. Ren velklang, som stod i skarp kontrast til stormens tuden.

Efter musikgudstjenesten gik Klosters beboere ud for at tænde juletræet og indvi den nyrenoverede Pold. Meget er ændret på Poldens midte de sidste tre måneder. Fra at være et overkørt sandområde med lidt grønt ukrudt, fremstår Æ Pold nu med chassésten, blomsterkummer, granitbænke og – bord. Et par ildsjæle Inge Plougsgaard og Gunnar Bojsen har stået for arbejdet, kommunen har leveret chaussésten og Holmsland Sogneforening, menighedsrådet ved Ny Sogn kirke og Daglí Brugsen er gået sammen om øvrige udgifter. Den røde snor blev klippet, juletræet tændt og formanden for Sogneforeningen Iver Poulsen rettede en tak til alle, som havde bidraget til forskønnelsen af Æ Pold.

Mange fandt derefter ind i varmen, hvor Brugsen havde kaffe på kanden og brød på bordene.

December 2011

Jagt

Af Mogens Tarp

Der har altid været stor interesse for jagt på Holmsland.

Den landbaserede jagt har førhen især drejet sig om jagt på hare, agerhøne og ræv, men med den intensivitet, landbruget drives med, er bestandene af harer og agerhøns efterhånden så reducerede, at der i realiteten ikke længere drives jagt på disse dyr. Ræven er fortsat stadig et eftertragtet jagt-bytte, selv om også bestanden her er noget reduceret.

Til gengæld er der opstået en bestand af rådyr. Hvor der førhen stort ikke var rådyr på Holmsland, er der i dag en pæn bestand, bl. a. takket være de mange flerrækkede læhegn, der er etableret i de sidste årtier. Fasaner er der også blevet en lille bestand af, hovedsagelig på grund af udsætninger. Også jagt på skovdue spiller en vis rolle.

Man har også drevet trækjagt, især på ænder, vadefugle og i nogen udstrækning på gæs ved de mange vandhuller, søer og vådområder, der fandtes, men som i dag stort set alle er blevet til land-brugsområder ved dræning og udtørring.

Med sin beliggenhed mellem de to fjorde, Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord, som begge er en del af søterritoriet, hvor jagten er fri, så alle kan deltage, har der altid været stor interesse for trækjagt i fjordene, igen efter især ænder, vadefugle, så længe de måtte jages, og gæs.

Jagten blev drevet fra skydetønder og jagtpramme, i dag hovedsagelig fra jagtpramme. Der har ligget mange jagthytter langs med fjordene. I dag er der kun få af dem tilbage.

På billedet herover er det mårhunden Sofus, som blev fanget med de bare næver, kastreret og senere sat ud med GPS-sender om halsen. Skulle den måske bære navnet Judas?

Gæssene

To gange om året i marts-april-maj og igen i september får Holmsland besøg af de kortnæbbede gæs. Gæssene kommer i tusindtal. Himlen kan være dækket af disse fugle, som altid flyver i formationer og alle kender den gækkende, gakkende lyd fra de store flokke.

Ved at flyve i V-firmation kan hele flokken flyve mindst 70 % længere, end hvis hver gås fløj alene. Bliver den forreste gås træt, indtager den en plads længere bagudi formationen, og en anden gås tager føringen. Hvis vi havde gåsens visdom, ville vi støtte hinanden på samme måde.

Om foråret er de kortnæbbede gæs på vej til Svalbard i Nordnorge for at yngle, og om efteråret på vej til Vadehavet eller måske længere ned til Tyskland/Holland/Belgien. Vi har dem som gæster, der trænger til mad. Landmændene er ikke altid glade for besøget, da det går ud over afgrøderne. For at undgå for store ødelæggelser fodres gæssene med korn.

Den kortnæbbede gås er mere end nogen gåseart vores. Hvem kender ikke til lyden af de store flokke i luften eller synet af disse smukke fugle? Selvom det er de kortnæbbede gæs, der fylder mest i det vestjyske landskab, så er der en række andre gåsearter: Grågæs, bramgæs, ganske få snegæs og canadagæs.

Vonå

Vonåen forbinder de to fjorde. Fiskere, familier på søndagstur og ikke mindst Ringkøbing Roklub benytter denne vandvej. Omkring åen er masser af fugle og fra cykelbroen fanges aborrer.

Stadil Fjord

Stadil Fjord

Stadil Fjord er en strandsø på 17 km2 med største dybde på 2½ meter.

Røjklit Havn har 40 bådpladser. Der er fri sejlads og fiskeri på Stadil Fjord.

Lodbjerg Hede Grundejerforening har æren for, at stedet har udviklet sig til en lille perle med bådpladser, borde, bænke og næste år måske toilet og madpakkehus. Naturstyrelsen har på grunden opstillet tre specielt designede shelters, der ligner bundgarnspæle. De kan frit benyttes.

Vandet i Stadil fjord er rent. Desværre er badebroen blevet vinterens bytte i stedet ar anlagt en lille sandstrand, hvor der kan bades fra.

Jagthytter og små fiskehuse ved Stadil Fjord er gået i arv fra generation til generation. I disse små fritidshuse er meget blevet drøftet, og trævæggene har lagt ører til jægernes og fiskernes spændende historier. I august 2011 er udsat 4000 ål i Stadil Fjord og 4000 ål i Ringkøbing Fjord

Bagges Dæmning i Ringkøbing Fjord

Skulle klitboerne i gamle dage have børnene døbt eller skulle der forrettes anden kirkelig handling, kom man sejlende over fjorden. Hvis fjorden var isbelagt kunne man benytte sig af det. Muligheden for at sejle over Sandene blev også benyttet, men adgangen til konfirmationsforberedelse var besværligt, og ofte blev børnene indlogeret hos familie og venner på Holmsland, så længe konfirmationsforberedelsen stod på.

Men også holmboerne havde brug for at skulle over på Klitten. Mange havde englodder, og så var der strandingsauktioner. Præsten, forskellige embedsmænd og lægen skulle derover i embedsmedfør.

Efterhånden opstod tanken om at bygge en dæmning. I 1844 indsendte prokurator Bagge en ansøgning om tilladelse til at opføre en dæmning fra Øster Sønderby til Holmsland Klit. På den måde ville Holmsland Sande kunne inddæmmes og bruges til landbrugsjord, og færdslen til Klitten ville lettes. I de følgende 30 år forsøgte sammen mand og senere sønnen løjnant Bagge at få bygget Bagges dæmning, men forsøget mislykkedes, og i dag ligger dæmningen i den nordvestlige del af Ringkøbing Fjord. En dæmning, som har to gennemsejlingshuller. Måske en dag kan dæmningsstykkerne forbindes med broer, eller måske kan trækfærger benyttes, så der kan cykles fra Sønderby til Klitten.

Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord - Fjordstien

Fjordstien langs Ringkøbing Fjord forbinder Søndervig med Ringkøbing. Her på denne 12 km lange sti opleves naturen på smukkeste måde. Skov, udsyn til klitterne, fuglene, køerne på græs, lyset over fjorden, stilheden er til stor glæde for cyklister og gående.

Stien, der er Danmarks ældste cykelsti, blev anlagt allerede i 1920 for at turisterne på cykel kunne komme ud til havet. For at finansiere Fjordstien blev der ansat en bommand, som havde sit lille skur mellem Ringkøbing og Søndervig. Hertil cyklede bommanden fra Ringkøbing hver dag sommeren igennem. Samme bommand bestred posten ind til 1940, hvor opkrævningen stoppede. Der fortælles, at en septembersøndag i 20erne passerede 600 cyklister bomhuset.

Om efteråret opleves sort sol ved fjorden. Stærene samles i kæmpeflokke og søger rørskoven som hvilested om natten.

Surferne tiltrækkes om sommeren af vinden og det forholdsvis lavvandede område ved Baggers Dæmning.

Fjordfiskeriet er på tilbagegang, men fritidsfiskerne sætter stadigvæk nettene i fjorden i håb om at fange lidt skrubber.

Ved udmundingen af Vonå ligger i Ringkøbing Fjord Djævleøen. Denne ø har det sidste år fået besøg af nogle eksotiske fugle. 15 skestorke har slået sig ned på øen, har bygget reder og formeret sig. Hele 27 unger er det blevet til i løbet af sommeren.

Har vi isvinter, bliver skøjterne, isbådene og skiene fundet frem. At bevæge sig over den bundfrosne fjord i solskin med snedrys på isen er oplevelsen, som aldrig glemmes. I vintertiden kan Fjordstien være spærret af isskosser, is, som er presset op fra fjorden. Disse 10 meter høje ismasser har skabt et sceneri, som næsten hensætter tilskuerne til Antarktisk